Executive & business coaching

- din erhvervscoach i Aarhus

Står du med en form for (leder)ansvar, er det normalt, at du på et tidspunkt får brug for ekstern og professionel sparring.

Mit navn er Maja Bertelsen, og jeg kan tilbyde dig executive coaching på mit kontor i Aarhus eller der, hvor du arbejder. Jeg er uddannet master business coach fra Copenhagen Coaching Center med højeste EMCC akkreditering, Master Practitioner.

Som leder står du i et komplekst system, og det er vigtigt, at du tør kigge indad og fremad både på virksomhedens og dine egne personlige veje. Du skal gå forrest og vise mod og handling, også når det kommer til, at du og organisationen skal tilpasse sig den udvikling, en virksomhed nødvendigvis skal befinde sig i for at forblive konkurrencedygtig.

Behovet for samtaler med en executive coach gør sig særligt gældende, når der er noget på spil omkring din egen lederolle. Det kan være ved milepæle og forandringer for virksomheden som fx fyringer, forfremmelser, vækst, ekspansion og strategiændringer, eller hvis du står med generelle organisatoriske udfordringer. 

Målsætningen for dig, der søger hjælp via executive coaching / ledercoaching, er personlig. Ofte vil der være fokus på at styrke dig i din dagligdag som leder og hjælpe dig frem til at tage de rigtige beslutninger på dine egne og virksomhedens vegne. Du vil få øget selvindsigt og nye redskaber til dit lederskab. Et forløb hos mig vil gøre dig til en dygtigere leder for virksomheden og dine medarbejdere samt give dig større arbejdsglæde og progressive karriereperspektiver. 

Udgangspunktet for vores samtaler er selvsagt dit. Forløbet, temaer og metoder defineres alene baseret på din kontekst. Dine udfordringer, dig som person og dit lederskab er unikke.

Typiske temaer for mine coachingsamtaler med excutives / ledere:

  • Forandringsledelse
  • Udfordringer i teamet 
  • Generelle HR udfordringer
  • Fokus på det væsentlige 
  • Udvikling af dig som leder og menneske
  • Work life balance
  • Besparelser / fyringsrunder
  • Karriereovervejelser

Et executive coachingforløb handler først og fremmest om dig som menneske. Derfor vil du sandsynligvis opleve at gennemgå et personligt udviklingsforløb samtidig med, at du opnår større klarhed og mere perspektiv i din lederfunktion.

Mange ledere værdsætter generelt et coachingforløb som et fortroligt rum til at vende både faglige og personlige udfordringer. 

Kørselstillæg kan forekomme afhængigt af afstand fra Aarhus. 

Kontakt mig her
Læs om, hvordan jeg arbejder

Vi kan også hjælpe dig med at ændre og forbedre din livsstil: Livsstilscoaching

Maja Bertelsen
Book tid til en samtale på majabertelsen@gmail.com

Cookies

Vi bruger kun cookies til nødvendige formål og gemmer dem i 30 dage.

Back to top